fbpx

Nyhedsbrev oktober 2020

Publiceret den 11. oktober 2020
Nyhedskategori: Nyhedsbrev

Velkommen til vores nye svømmeskoleleder

Vi siger velkommen til Cecilie Lauritzen, 33 år, som pr. 01. oktober 2020 er svømmeklubbens ledende træner af klubbens yngste klubmedlemmer. Cecilie er en rigtig svømmepige, der har svømmet næsten hele hendes liv bl.a. som konkurrencesvømmer. Hun kommer fra Hørsholm Svømmeklub, hvor hun bl.a. har været svømmeskoleleder.

Cecilie Lauritzen, 33 år

Valget faldt på Cecilie, da hun har mange års erfaring med undervisning indenfor svømning, hvor hun bl.a. har trænet alle aldersgrupper heriblandt børn fra 3-års alderen, teenagere og ikke mindst voksensvømning.

Cecilie er nytænkende, og vil hen over året ryste posen og måske lave en del ændringer. Dette for at styrke og optimere selve svømmetræningen for alle vores yngste klubmedlemmer samt vores ungdomshold. Børn lærer bedst gennem lege og gennem forståelse af situationer.

Træningen vil henover året blive udviklet til at være læring gennem målrettede øvelser i forhold til grundfærdighederne:

  • balance
  • elementskift
  • fremdrift
  • vejrtrækning

Samtidig skal de yngste svømmere også blive trygge i vandet og kunne flyde. Når de ting er på plads, vil instruktørerne efterfølgende bygge på med de forskellige stilarter indenfor svømmesporten.

I vil kunne møde Cecilie i hallen de fleste dage i ugen, hvor hun – ud over undervisning – også superviserer mange af vores unge instruktører. Har i spørgsmål til svømmetræningen, er i meget velkommen til at kontakte hende i hallen.


Covid-19

Vi oplever at mange forældre opholder sig i svømmehallen, mens børnene er i vandet. Det betyder, at vi er mange i svømmehallen samtidig. Har jeres børn behov for hjælp til omklædning og/eller at blive fulgt ind til træning, er i velkommen til det. Dog henstillier vi til, at mens jeres børn træner i vandet, at trække ud i sofaerne ved indgangen, eller gå en lille tur udenfor Fredericia Idrætscenter (FIC). Dette gælder alle hold undtagen Forældre & Barn.


Nye hold samt tilbud i uge 42

Bestyrelsen har lyttet til flere henvendelser omkring medlemmernes ønsker til svømmehold. Der er bl.a. oprettet nyt ungdomshold. Samtidig har flere klubmedlemmer efterspurgt et tiltag for, at kunne svømme mere end én gang ugentligt. Derfor introducerer vi et tilbud, hvor nuværende medlemmer i uge 42 her på klubbens hjemmeside kan tilmelde sig på ekstrahold for resten af sæsonen for kun 400 kr.

Tilmeld jer holdet “Ekstrahold” på klubbens hjemmeside, og skriv efterfølgende en e-mail med jeres ønske til konkret hold, som jeres barn gerne vil svømme på. Send e-mailen til medlemskontor@deltaswim.dk

Det er først til mølle princippet. Fra uge 43 og frem vil prisen være 650 kr. for både eksisterende medlemmer og nye medlemmer.

Nyhedsbrev november 2020

DGI svømmeskolekoncept Svømmeskoleleder Cecilie...

Covid-19 restriktioner for oktober og november 2020

Fra uge 44 og indtil vi hører nyt, gælder...

Nyhedsbrev oktober 2020

Velkommen til vores nye svømmeskoleleder Vi...

Udflugt til Cold Hawaii, Klitmøller

I dag prøvede klubbens årgangssvømmere en...