fbpx

Nyhedsbrev november 2020

Publiceret den 20. november 2020
Nyhedskategori: Nyhedsbrev

DGI svømmeskolekoncept

Svømmeskoleleder Cecilie Lauritzen, som tiltrådte i klubben i sidste måned, er ved at indføre DGI svømmeskolekoncept for klubbens mindste medlemmer på de forskellige hold fra plask og leg til øvet.

DGI svømmeskolekoncept handler om, at svømning ikke skal læres gennem traditionel træning med baner frem og tilbage i et bassin. Svømning skal læres på en naturlig måde gennem leg og bestå af øvelser i forhold til tryghed i vand samt grundfærdigheder indenfor flyde, balance, elementskift, fremdrift og vejrtrækning.

DeltaSwims svømmeskoleleder Cecilie Lauritzen

Hvorfor skifter vi så fra traditionel banetræning til DGI svømmeskolekoncept?

“Vi gør det for at gøre vores medlemmer bedre til svømning. Samtidig skal svømning være sjovt – og gerne så sjovt, at vores medlemmer bliver ved med at dyrke sporten i mange år fremover”, udtaler Cecilie Lauritzen.


Svømning som sport

Mød en svømmer fra DeltaSwim i Fredericia.

“Mit navn er Victoria Richards, og jeg svømmer som konkurrencesvømmer i DeltaSwim. Jeg er 15 år gammel, og jeg går i 9. klasse, hvor jeg går på talentlinjen på Ullerup Bæk Skolen, hvilket giver mig mulighed for to morgentræninger i ugen. Udover det, så går jeg på klubbens førstehold, som er A-holdet. Det har jeg gjort i lidt over et år, og jeg har svømmet som konkurrencesvømmer i over fire år efterhånden”.

Victoria Richards til Vestkyst Cup i Esbjerg november 2019

“Jeg synes, at det er rigtig fedt at kunne komme ud og konkurrere og få svømmet stærkt til stævner. Det som jeg allerbedst kan lide at svømme, når det gælder stævner, er crawl eller fly. Hvis man snakker om distancer, så kan jeg rigtig godt lide de korte, hvor man skal sprinte. Det har nok noget at gøre med, at jeg synes, at det er virkelig fedt at kunne sprinte, og give alt hvad jeg har”.

Victoria får tit metal med hjem til stævnerne

“Generelt set så er jeg rigtig glad for min sport, som jo nu er svømning. Jeg synes, at vi har god træning, et godt fællesskab og gode oplevelser gennem svømningen, som jeg ikke ville være foruden. Så hvis man overvejer at starte til svømning og er glad for at komme i vandet, så ville jeg anbefale at starte til svømning”.

Vil du læse mere om elitesporten i Fredericia, kan du gøre det via Fredericia Eliteidræt her >>


Covid-19

Vi oplever stadigvæk. at mange forældre opholder sig i svømmehallen, imens børnene er i vandet. Vi vil så nødigt stå i en situation, hvor vi bliver lukket ned, men samtid er det jeres eget ansvar, at vi ikke er for mange i svømmehallen samtidig. Vores instruktører skal ikke være Corona-politi, de skal koncentrere sig om svømmerne i vandet.

Har jeres børn behov for hjælp til omklædning og/eller blive fulgt ind til træning, er i velkommen til det, så længe i har mundbind på. Mens jeres børn træner i vandet, vil vi gerne opfordre jer til at vise hensyn og trække ud i sofaerne ved indgangen eller gå en lille tur udenfor hallen. Dette gælder alle hold undtagen Forældre & Barn.

Nyhedsbrev november 2020

DGI svømmeskolekoncept Svømmeskoleleder Cecilie...

Covid-19 restriktioner for oktober og november 2020

Fra uge 44 og indtil vi hører nyt, gælder...

Nyhedsbrev oktober 2020

Velkommen til vores nye svømmeskoleleder Vi...

Udflugt til Cold Hawaii, Klitmøller

I dag prøvede klubbens årgangssvømmere en...